Elsebeth Mortensen, psykolog, Synscenter Refsnæs
Blindfødte børns hjerner ser gennem fingrene
Et neuropsykologisk perspektiv på blinde børn og punktlæsning
Pædagogisk/psykologiske og neurologiske undersøgelser af læsning kan fortælle os noget om, hvad der sker i blinde børns hjerner, når de læser. Er det primært de motoriske og sproglige områder, der er aktive, eller foregår der også noget andre steder i hjernen? Det er interessant, fordi disse undersøgelsesresultater kan påvirke og måske ændre, den måde hvorpå vi opfatter blinde børns læsning. De traditionelle opfattelser af blinde børns læsning vil blive ridset op med henblik på at diskutere pædagogiske konsekvenser, både i forbindelse med forudsætninger for punktlæsning og læseindlæring.
