 |
Synstest
Når synet undersøges, bruges en synstavle eller et billede fra en projektor, en slag lysbilledeapparat. På synstavlen ses bogstaver, tal, teninger eller figurer alle I forskellig størrelse, og ved en normal synstest med sorte bogstaver på hvid baggrund. De tavler, de fleste kender, er tavlen med bogstaver eller børnetavlen med svanen for oven (Østerbergs tavle, op-kaldt efter den danske kunstner, der tegnede den). Tavlerne forudsætter naturligvis, at man kender bogstaverne eller figurerne, eller kan pege dem ud på tilsvarende figurer foran sig.
Når voksne undersøges, foregår dette normalt på 6 meters afstand af tavlen, evt. Via et spejl, hvis rummet ikke er langt nok. Ved at undersøge, hvor mange bogstaver man kan se, evt. Ved hjælp af brilleglas, fås et udtryk for synsstyrken, der angiver øjets evne til at se skarpt helt centralt I synsfeltet, den del vi fikserer blikket med. Synsstyrken angives I en brøk, eksempelvis 6/6, der er den normale synsstyrke. Det første tal angiver afstanden til tavlen, det andet størrelsen på de bogstaver eller tal, man kunne se på tavlen. Denne størelse er angivet efter, hvor langt væk en "normalperson" kan se et bogstav af den pågældende størrelse - altså er synsstyrken 6/60 hos en person udtryk for, at vedkommende på 6 meters afstand kan se bogstavet, der ses af en normalperson på 60 meters afstand. Børn på 3-5 år
undersøges ofte I 3 meters afstand, da det kan være svært at fange børns opmærksomhed på større afstand.
Nogle steder angives synsstyrken som f. eks. 1,0 eller 0,1. Dette svarer blot til, at ovenstående brøker er "regnet ud" (hhv. 6 divideret med 6,
6 divideret med 60).
Hos nyfødte er synsstyrken slet ikke den samme, som hos voksne; men ca. 6/60 og bedres så gradvist indtil ca. 5-års alderen, hvor synsstyrken skal svare til den voksned. Dette har man naturligvis ikke kunnet undersøge med almindelige synstavler; men man kan undersøge impulserne fra synscentret I hjernen med små elektroder udenpå hovedet, og så sætte sorte og hvide tern; "skakmønstre", I forskellig størrelse foran øjnene. Dette er en besværlig metode og må ofte foregå I fuld bedøvelse, og det kræver stor erfaring at tolke resultaterne, så det er kun få steder, man kan udføre sådanne undersøgelser. I stedet bruger man hos de mindste at vurdere synet udfra, hvordan børnene fungerer I forhold til omgivelserne, eks. Hvordan de ser og fanger små sukkerkugler og andre spændende ting.
De seneste år har man derudover fået hjælp af en simpel og god metode, hvor der bruges nogle grå plader med et stribet felt på den ene side. Disse stribers størrelse varierer på de enkelte plader, og er de så små, at de ikke kan ses, ser de lige så grå ud som omgivelserne. Pladen tages op med bagsiden mod undersøgeren, der kigger på barnets øjne og undesøger, om barnet kigger til den ene eller den anden side. Herefter checker under-søgeren, om barnet så til den ene side, hvor striberne var. Udfra størrelsen af de striber, der kunne ses, vurderes synsstyrken. Metoden virker, fordi børnene uvilkårligt kigger efter noget, der afviger. Her altså de sort-hvide striber.
Med denne metode kan man vurdere børn, der er nogle måneder gamle, og mange af de multihandicappede børn, der ellers kun kunne undersøges I fuld bedøvelse.
"Kvaliteten" af synet eller opfattelsen af det man ser, er ikke lig med syns-styrken; men er sammensat af en mængde faktorer, bl. a. synsstyrke, synsfelt, evnen til at opfatte farver og kontrast og evnen til at se I mørke. Hyppigst bruges dog synsstyrken til at angive, hvor godt eller dårligt synet er.
Afprøvninger
En afprøvning af det funktionelle syn kan indeholde:
-synsevne i forskellige belysninger/ almen belysning/ punktbelysning
- nærvisus/læsning
- afstand/tavle/kridt
- tavlelys
- dias
- video
- transparenter
- billeder sort/hvid, billeder/farve, billeder/ enkle, billeder/komplicerede
- færden inde og ude
- færden i kendt og ukendt område
- er synet bedre om dagen end i tusmørke
-bruger barnet solbriller eller skygger det
- kan barnet se gadeskilte/husnumre/busnumre
-kan barnet færdes alene i trafikken
-kan barnet genkende folk på gaden eller lærerne i skolegården
|  |