SynDanmark Logo
 
SynDanmark
Links
Adresser
Håndbog
Kernekompetence
Arrangementer
Kurser
Login
Download FC-klient
 
Synsnerveatrophi



Af Svend Erik Hansen

Synsnervesvind

Den  første af øjenlidelserne, som beskrives her, er synsnervesvind (atrophia nervi optici, I "lægeslang": opticusatrofi eller synsnerveatrofi).
Lidelsen er oftest ikke en lidelse I sig selv; men et symptom på, at der er eller har været andet galt. Derfor kræver et nyopdaget synsnervesvind udover øjenundersøgelser bl. a. scanning af synsnerverne og hjernen.

Synsnervesvind skyldes, at nervetrådene  I synsnerven går til grunde. Ved synsnervesvind er der altså tale om ødelæggelse af nervetråde, der har været dannet, I modsætning til forskellige tilfælde, hvor der dannes for få nervetråde (synsnervehypoplasi, der ikke har en "rigtig" dansk betegnelse).

Årsagerne vil hyppigst være forstyrrelse I blodforsyningen til nerverne, tilbagedannelse af de nerver, der forbinder synsnerven med andre dele af hjernen, tryk på nerven eller betændelse I synsnerven. Selvfølgelig vil også direkte skader, som overrivning ved f. eks. Trafikulykker, også ødelægge nerven. Ved de fleste sygdomme vil synsnerven til begge øjnene være påvirket, dog ikke ulykkerne.

Hos vore børn er de hyppigste årsager vand I hovedet (hydrocefalus), der indirekte giver et tryk på nerven (eller snarere et overtryk I nerven), og forstyrrelser I blodforsyningen, f. eks. På grund af blødninger under fødslen. Mere sjældent forekommer grøn stær (beskrives senere), hvor overtryk I øjet ødelægger synsnerven.

Forskellige arvelige sygdomme kan også give synsnervesvind, således retinitis pigmentosa (beskrives senere) eller forskellige former for arvelig synsnervesvind.
Synsnervesvind giver I sig selv ikke tydelige symptomer, som man opdager, synsfeltet mindskes, eller der opstår huller I det, farvesynet kan beskadigges; men disse ting sker så langsomt, at skaderne vil være vidt fremskredne, inden de opdages. Til sidst vil også selve synsstyrken blive påvirket, og I de alvorligste tilfælde ødelægges synsnerven helt, og fuldstændig blindhed indtræffer.

De fleste af de ovennævnte årsager vil meget tidligere give andre og alvorligere symptomer, og til undersøgelsen af en lang række af disse lidelser hører rutinemæssigt en øjenundersøgelse, hvor synsnervesvindet kan konstateres.
Man kan ikke behandle synsnervesvind. Nerveceller, der engang er ødelagt, kan ikke gendannes, så den behandling, der må indsættes, er - om muligt - at behandle den tilgrundliggende årsag. Kan dette gøres effektivt, vil synsnervesvindet ikke fortsættes; men de skader der er sket, kan ikke genoprettes. Især mindre børn lærer dog med selv store defekter I syns-felterne at klare sig utroligt godt, fordi de hele tiden flytter blikket meget mere, end vi normalt gør, og på den måde - som brikker I et puslespil - får fornemmelse af, hvad der sker omkring dem.  


     
© SynDanmark
SynDanmark | Links | Adresser | Håndbog | Arrangementer | Login