SynDanmark Logo
 
SynDanmark
Links
Adresser
Håndbog
Kernekompetence
Arrangementer
Kurser
Login
Download FC-klient
 
Synshandicappede elever, afgrænsninger
af Winnnie Ankerdal, Synskonsulent, Ribe Amt

Det er vanskeligt at lave en fast definition på synshandicap, idet vi taler om flere afgrænsninger: en medicinsk, en juridisk og en pædagogisk.
Når der i forbindelse med undervisning tales om synshandicappede elever, anvendes en pædagogisk definition.

Pædagogisk definition af blindhed/svagtsynethed
Ved blinde elever forstås elever, som enten er totalt blinde eller som ser så dårligt, at de må undervises ved hjælp af punktskrift. Ved svagsynede elever forstås elever, som ser så godt, at de kan læse almindelig tryk, men på den anden side ser så dårligt, at hjælpeforanstaltninger kan være nødvendige , hvis de skal få noget ud af undervisningen. Elever der er helt blinde eller har en visus på 1-2/60  betegnes som blinde, evt. punktlæsere, og elever der har en visus fra 2/60 til 6/18 er svagsynede, sortlæsere.
Synsbrøken 6/18  betyder at den svagsynede elev på 6 meters afstand kan se en genstand, som den normalt seende kan se på 18 meters afstand. Synsbrøken er udmålt på det bedste øje og med den bedste optik. Hvis et barn  ikke kan  få en visus, der er bedre en 6/18 (med optik), skal det anmeldes til Synsregisteret, Statens Øjenklinik,  Rymarksvej 1, 2900 Hellerup.

Forskelle og ligheder
Total blindhed er meget sjælden, ofte har de børn vi betegner som blinde, punktlæsere, en eller anden form for synsrest, som kan have betydning i pædagogisk eller praktisk sammenhæng. Hvis man har en synsrest kan man skelne mellem lys og mørke, og man taler om, at eleven har lyssans
Hvis lyssansen er så stor at eleven kan anvende den og færdes uden hjælp, har eleven orienteringssyn.
Det er meget vigtigt at at slå fast, at de forskelle man møder hos synshandicappede børn er meget større end lighederne. Vi har intet  afgørende sagt om et barn selv om vi har sagt, at det er blindt eller svagsynet. Vi  har sagt, at her er der tale om et barn med et omfattende synshandicap, der i hvert enkelt tilfælde giver anledning til overvejelser om, hvordan undervisningen bedst tilrettelægges for det pågældende barn.

     
© SynDanmark
SynDanmark | Links | Adresser | Håndbog | Arrangementer | Login