SynDanmark

Den grønne stærs latinske navn er glaucoma, normalt omtalt som glaucom, der hentyder tilden grønne farve, øjet kan synes at have ved bestemte former for grøn stær (visse typer, hvor der har været blødning fra regnbuehinden).

Lader man en vandhane løbe, så vandet løber ned i en vask med et afløb, vil vandet løbe ud gennem afløbsristen, uden at der kommer særligt meget vand i vasken. Er afløbets størrelse afstemt med den mængde vand, der løber ned i vasken, så der løber lige så meget vand ud som ind, vil en halvfyldt vask naturligvis blive ved med at være halvfuld.

På samme måde vil en stiv gummiballon med et afløb, afstemt efter indløbet af vand, blive ved med at indeholde den samme mængde vand, hvilket igen medfører at vandtrykket i ballonen er konstant. Kobler man et U-formet rør, med f. eks kviksølv i, vil vandtrykket i ballonen trykke den ene kviksølvoverflade nedad i forhold til den anden. Forskellen på højden af de to kviksølvoverflader er nu et udtryk for, hvor højt væsketrykket er inde i ballonen. Trykket måles simpelthen i millimeter kviksølv.

Hvis den stive gummiballon har et tyndt sted, der er beregnet til at holde til det vandtryk, der normalt er i ballonen, vil det svage sted ikke bule ud, men ballonen vil have sin normale facon.

Stopper afløbet i ballonen delvist til, stiger vandtrykket, indtil der kan presses så meget vand igennem, at det svarer til den mængde, der løber ind. Er afløbet fuldstændig stoppet, kan trykket stige indtil ballonen revner, eller trykket forhindrer mere vand i at løbe ind i ballonen.

Den stive ballon er hornhinde og bindehinde, vandhanen er strålelegemet, hvor væsken i øjet dannes, den "filtreres" faktisk ud fra en masse små blodkar, der løber inde i strålelegemet. Afløbsristen er en meget fintmasket si, der ligger på indersiden af hornhinden lige i overgangen mellem hornhinde og bindehinde. Sien kaldes trabekelværket (trabekel =

Bjælke), og har afløb ud i en tynd kanal (Schlemm´s kanal, opkaldt efter manden, der beskrev den).Den løber ligeledes hele vejen rundt i overgangen mellem hornhinde og bindehinde. Væsken løber fra kanalen direkte ind i blodkar, hvor øjenvandet blandes med blod.

i øjet dannes der en næsten konstant mængde væske - det svinger lidt i løbet af døgnet, og trykket i øjet ligger normalt mellem 10 og 20 mm kviksølv. Dette overtryk inde i øjet er med til at holde øjets form, altså at holde øjet kugleformet.

Sker der tilstopning af sien af den eller anden grund, stiger trykket i øjet, hurtigt - hvis kanalen er helt stoppet ( i løbet af få timer _ akut grøn stær), eller hvis sien kun er lidt stoppet, vil trykket stabilisere sig på et nyt højere niveau (f. eks almindelig grøn stær). Ved akut grøn stær vil trykket stige mellem 60 og 80 mm kviksølv, mens trykket ved den almindelige type gennem mange år stiger langsomt op til mellem 30 og 40 mm kviksølv.

Ovenfor blev nvnt at ballonen i eksemplet kunne revne - så galt går det nu ikke med øjet, for når trykket kommer op på ca. 50 mm kviksølv, kan blodet ikke længere løbe frit i øjets blodkar, og væskedannelsen mindskes. Men et så højt tryk giver kraftige trykkende smerter og rødme i øjet, synet vil sløres, da hornhinden bliver hvidlig og ugennensigtig, og der vil ofte være kvalme og opkastning.

På samme måde vil synsnerven ved grøn stær med tryk mellem 30 og 40 mm kviksølv blive ødelagt; men her kan det tage flere år, især hos yngre mennesker, hvor blodforsyningen er bedre end hos ældre, hvor forkalkning af blodkarrene altid nedsætter blodforsyningen, og dermed gør synsnerven mere følsom for højt tryk i øjet - endda har nogle så dårlig en blodforsyning, at de ikke kan tåle øjets normale tryk!

Som anført, er stedet hvor synsnerven forbindes med øjet, et svagt sted. Man kan, når man kigger ind i øjet på en person med fremadskreden grøn stær med et oftalmoskob, ligefrem se en grydeformet fordybning i synsnerven (indersiden af udposningen, der er nævnt i eksemplet ovenfor), der både skyldes at trykket nærmest får synsnerven til at bule ud fra øjet, samtidig med at synsnerven går til grunde som ved synsnervesvind.

Bindehinden er en meget stiv ballon, der ikke giver efter i særlig grad selvom trykket i øjet stiger. Men hos helt små børn og hos det ufødte barn er bindehinden endnu ikke helt stiv, og er trykket i øjet for højt allerede inden fødslen og de første leveår, som ved medfødt grøn stær, bliver øjet meget stort i forhold til det normale, hvilket især tydeligt ses som store hornhinder - disse vil være flere millimeter større end ved normale øjne hos nyfødte, ja ofte større end hos voksne. Samtidig vil der være lysskyhed og tårerne løber konstant, men børnene tydeligt trives dårligt. Disse ting vil vise sig de første dage eller uger efter fødslen, af og til dog først efter et par måneder.

Ved langsomt udviklende former for grøn stær er der ikke tydelige symptomer. Ingen smerter eller lysskyhed føles. Skarpsynet er noget af det sidste, der påvirkes, mens synsfeltet bliver mindre og mindre, uden at man lægger mærke hertil - først når man på grund af en masse blå mærker, som man får, fordi man har fået et såkaldt kikkertsyn, og ikke kan se bevægelser og genstande ud til siderne, bliver man klar over at noget er galt. Skader, der er sket på synsfeltet, skyldes ødelagte nervetråde, og kan ikke genoprettes, selv om trykket på forskellig måde normaliseres, derfor er grøn stær altid en synstruende lidelse.

Ved den ovennævnte medfødte grønne stær, er årsagen som regel forskellige former for misdannelser ved overgangen mellem hornhinden og regnbuehinden, altså der hvor væsken, der dannes i øjet, skal filtreres fra. Som regel er det tråde fra regnbuehinden, der vokser henover sien, og forhindrer væsken i at komme ud. i andre tilfælde har børnene haft andre øjenlidelser, som f.eks kraftig regnbuehindebetændelse, der forårsager tillukning af sien, i det akutte stadium på grund af store mængder hvide blodlegemer, der bekæmper betændelsen og stopper siens fine porer, eller i efterforløbet på grund af sammenvoksninger, hvor regnbuehinden på grund af betændelse vokser henover sisystemet. En sådan regnbuehinde-betændelse kan være af ukendt årsag, som led i gigtsygdom eller som følge af store forandringer der sker i øjet ved f. eks for tidligt fødte børn, der er ved at udvikle kuvøseblindhed.

i andre tilfælde kan blodkar, der unormalt vokser på forsiden af regnbue-hinden, brede sig henover sien og lukke denne helt eller delvist. Dette vil hos unge næsten altid være på grund af mange års sukkersyge, som altså også kan kompliceres af grøn stær udover andre øjenforandringer.

Gennem de senere år er mulighederne for behandling af for højt tryk i øjnene blevet betydeligt forbedrede. Der findes mange slags øjendråber, og også væsker og tabletter til at sænke øjentrykket.

Hvis øjentrykket kun er let forhøjet, altså mellem 20 og 30, vil dråber hyppigt være tilstrækkeligt til behandling; men ved højere tryk, vil operation ofte blive nødvendigt. De medfødted former vil man ofte operere allerede fra starten, da den "hinde", der ligger henover sien kan spaltes, så væsken kan passere, og børnene så vil være helbredte, dog vil øjnene fortsat være unormalt store; men synet vil i de fleste tilfælde kunne bevares, undtagen, som nævnt, de skader, der er sket på synsnerven.

i andre tilfælde må man ved en operation lave en form for kanal eller ventil fra området mellem hornhinde og regnebuehinde og ud under slimhinden, der dækker selve øjet. Herfra opsuges øjenvæsken så af slimhinden, der indeholder mange blodkar som optager væsken.

En anden metode, der især må bruges, hvor blodkar vokser ind over sien, altså især ved grøn stær grundet sukkersyge, er, at man ved frysning udenpå øjet ødelægger strålelegemet så væskeproduktionen i øjet nedsættes.

På de følgende sider gengiver vi en folder, der er udgivet af Blindeinstituttet i Hellerup. Man kan få folderen tilsendt i såvel bånd som sort ved at ringe til Blindeinstituttet og bestille den.